Familier med PTSD

Når det unormale bliver normalt
”min kæreste sover næsten aldrig om natten, men lidt om dagen – han har fuldstændig ændret sig, han er ikke længere den samme. Jeg har tit hørt han har råbt i søvne fordi han har mareridt.
Han undgår at tale med mig og børnene og vil heller ikke længere med ud og besøge venner, ikke engang vores familie kan han overskue. Han har svært ved at huske og glemmer sine nøgler og hvad vi har aftalt. Flere gange har han råbt af vores søn – jeg ved ikke hvad jeg skal gøre”
Louise 32 år

Familier med PTSD

I familiebehandlingen handler det om at skabe et respektfyldt og trygt miljø, hvor alle parter oplever at blive lyttet til. Hensigten er at skabe forståelse og indsigt i hinandens tanker, følelser og adfærd, for undgå misforståelser og dermed mistrivsel.

Som pårørende til en PTSD ramt er det ofte svært at finde det rette ben at stå på, hvor meget hensyn skal og kan jeg tage? Hvordan håndterer jeg bedst min ægtefælle og eventuelle børn som tydeligvis også påvirkes? Hvad er normalt og hvad er unormalt? De samme spørgsmål og mange flere, kører også rundt i den PTSD ramte.

Som familiebehandler arbejder jeg systemisk, hvilket betyder jeg tror på tesen om, at alle i jeres familie/system påvirker hinanden. Med respekt for den enkeltes oplevelse skabes der i behandlingen forståelse og mening, samt grobund for fælles indsats mod et livgivende og nærende familieforhold.

De første samtaler er uden børn. En afdækning og ændring af familiens mønster/historie sammen med forældrene, kan faktisk mange gange alene ændre et barns adfærd. Derimod kan det være enormt berigende for både børn og forældre og især den PTSD ramte, at få hjælp til at sætte ord på overfor sine børn, ægtefælle og andre familiemedlemmer. Hvad det er der gør, man reagerer som man gør? Få sagt højt, hvad det faktisk gør ved en. Ofte er følelser som skyld, skam, angst og trangen til at isolere sig høj, når man lider af PTSD.

Familiebehandling kan være

  • Hjælp til at skabe en struktur i dagligdagen, som tager hensyn til alles behov og kompetencer. Hvordan kan en hverdag helt konkret skrues sammen, ud fra de udfordringer som er til stede.
  • Psykoedukation i PTSD og risiko for sekundær traumatisering – fx børn, ægtefælle, familiemedlemmer og andre relevante relationer i nærmiljøet
  • Hjælp til at skabe en god kommunikation – det er ofte meget sårbart og svært for alle parter, når PTSD er flyttet ind i familien.
  • Fokus på at nære parforholdet; herunder intimitet, seksualitet, nærvær og generering af livsglæde generelt.
  • Hjælp til at se hvad er og hvad ikke er, samt evne at handle derudfra.

Vidste du

Når et familiemedlem rammes af PTSD, er hele familien i risiko for at blive sekundært traumatiseret. Det betyder, at den adfærd som man dagligt udsættes for, kan gøre at familiemedlemmer udvikler de samme symptomer som den PTSD ramte.

Behandling i eget hjem

Nogle gange kan det være en fordel at være i eget hjem, hvilket også er en mulighed. Se nærmere her 


Vi vil gerne booke en tid til familieterapi

Udfyld her ønsker til tidspunkter og datoer og jeg finder finder forslag til tid til jer. Første gang får i en 1/2 time gratis.

Ring også gerne på tlf. 2859 1875.

reCAPTCHA is required.


Jeg benytter forskellige terapeutiske retninger og metoder – tilpasset jeres forløb

Narrativ terapi

Hvilke historier har i med jer hver især som påvirker hinanden og hvilke har i sammen, hvad gør de ved jer? Hvor vil i gerne hen hver især og sammen?

Oplevelsesorienteret terapi og Inside dialog

Hvordan kommunikerer i med hinanden?

Opstår der let misforståelser?

Kan i reelt høre hinanden?

Kommunikation er mange ting og forskellige personligheder, gør det for de fleste, især når de er pressede svært.

Ligningen med arbejde, fritid, madlavning, børnepasning, lektier, venner, familie osv. kan være svær at få til at gå op.

Her er der heldigvis meget hjælp at hente for de fleste familier.

Systemisk terapi/tænkning

Alle mennesker som i omgås, påvirker jer i mere eller mindre grad.

Hvis en eller flere i familien oplever anspændte situationer dagligt, hjemme, på arbejde, i skolen eller i andre vigtige relationer – så stresser i dybest set jeres nervesystem dagligt.

Dette kaldes socialt stress og har vist sig at være den værste stress af alle.

Familiebehandling sætter lys på disse daglige påvirkninger for at skabe mening og forståelse, således der bliver plads til mere liv og glæde.

Mindfulness

Jeg har altid opmærksomhed på jeres krops reaktioner, da krop og psyke hænger sammen.

Derfor kan små øvelser i at lære at udvide evnen til at håndtere/rumme svære kropfornemmelser og følelser, være en del af behandlingen, når det opstår.

Mindfulness er en anerkendende og udømmende bevidstliggørelse af hverdagens tanker, handlinger og følelser.

TFT / Tankefeltterapi

– er en veldokumenteret og unik behandlingsform, som effektivt fjerner følelsesmæssig ubehag, herunder forskellige psykiske lidelser. Behandlingstiden er kort og har en succesrate på 90% 

Behandlingen har vist gode resultater ved bl.a.:

Angst; social angst, eksamens- præstationsangst, panikangst, generaliseret angst. Depression, stress, traumer herunder PTSD, tvangstanker og tvangshandlinger/OCD, jetlag og fobier.

Følelser som mindreværd, usikkerhed, ensomhed, kærestesorg, sorg, skyld, skam, flovhed, vrede og frustration fjernes, i takt med, at der bliver mere plads til at mærke glæde og overskud.